Ofte stillede spørgsmål - FAQ

På denne side kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål til centralbibliotek.dk

Kan jeg få besked, når der oprettes nye arrangementer mv.?
Ja, hvis du klikker på knappen "følg" under det enkelte centralbibliotek, vil du fremover modtage en mailnotifikation, når der oprettes nye arrangementer, grupper eller nyheder med tilknytning til netop dit centralbibliotek.

Hvor ligger "Følg" knappen?
Følg knappen er først synlig, når du er logget ind!

  • Hvis du vil følge et centralbibliotek, så skal du logge ind, klikke på fanebladet med dit centralbibloteks navn og klikke på knappen Følg i øverste, venstre hjørne. Den ændrer sig nu til Følger.
  • Hvis du vil følge et arrangement, så klik på knappen Følg, der ligger på selve arrangementet.Den befinder sig i venstre side under arrangementsbeskrivelsen.
  • Hvis du vil følge en gruppe, så klik på knappen Følg,der ligger på den pågældende gruppeside. Den befinder sig i venstre side under gruppebeskrivelsen. 
  • ​Hvis du vil følge med i nyt fra licensområdet, skal du først klikke på fanen Licenser og derefter klikke på knappen Følg. Den er placeret øverst i midten under overskriften Licens nyheder.
  • Hvis du vil følge med i nyt fra en enkelt eller flere licenser, skal du klikke på licensnavnet og her efter klikke på knappen Følg. Den befinder sig under beskrivelsen af licensen.
     

Hvorfor skal jeg have en profil på centralbibliotek.dk?
Når du har en profil på centralbibliotek.dk, kan du let tilmelde dig arrangementer, og vi kan let komme i kontakt med dig, hvis der skulle ske ændringer eller aflysninger. Ligeledes kan du følge med i relevante grupper og komme med indlæg, når du er logget ind.

Skal jeg oplyse EAN-nummer, hver gang jeg tilmelder mig et arrangement?
Nej, betalingsoplysningerne i forbindelse med arrangementer trækkes via din profil. Det er derfor vigtigt, at EAN-nummeret er angivet på din brugerprofil; du kan evt. tjekke dette under din profil, når du er logget ind.

Kan jeg oplyse om særlige ønsker til forplejning (allergier/vegetar mv.), når jeg tilmelder mig et arrangement?
Ja. Ønsker om vegetarmad mv. kan oplyses i feltet til bemærkninger lige over tilmeldingsknappen; så gør vi vores bedste for at tage hensyn til dette. Husk at skrive din bemærkning inden du klikker på "Tilmeld".

Hvor er tilmeldingsknappen på arrangementssiden?
Du finder tilmeldingsknappen i højre side inde på den enkelte arrangementsside. Hvis du ikke kan se tilmeldingsknappen, skal du først tjekke: 1) om du er logget ind. 2) om tilmeldingsfristen er overskredet. 3) om arrangementet er udsolgt. 4) om du allerede er tilmeldt. Hvis knappen stadig ikke dukker op, bedes du kontakte arrangementets kontaktperson.

Modtager jeg en bekræftelse, når jeg har tilmeldt mig et arrangement?
Ja. Når du tilmelder dig et arrangement, bliver der sendt en autogenereret mailbekræftelse umiddelbart efter din tilmelding. Hvis ikke du modtager en bekræftelse, skyldes det oftest, at mailen er blevet fanget i din mails spamfilter. Ofte kan du derfor finde den i din postkasse for spam/uønsket mail. Hvis ikke du har modtaget mailbekræftelsen, skal du tjekke, at du fremgår som tilmeldt på arrangementssiden; hvis du fremgår i oversigten, er du korrekt tilmeldt alligevel.