Guldgraverkursus – introduktion til Mediestream Folkebibliotek

Onsdag, 2. maj 2018 - 14:00

Siden september 2017 har man via Mediestream Folkebibliotek kunnet få adgang til 5 millioner danske avissider fra 1919 og frem – foruden fri adgang til alle aviser før samme år. Det kan dog være noget af en opgave at sætte sig ind i, hvad man egentlig har fået adgang til, og hvordan man bedst bruger tjenesten.

Derfor tilbyder Det Kgl. Bibliotek nu et webinar af en times varighed. Her vil Seniorforsker Henrik Smith-Sivertsen tage alle med på en håndholdt tur ned i de digitaliserede avisers forunderlige verden. Henrik har siden 2004 forsket i dansk populærmusikhistorie. Han har siden 2015 brugt Mediestream dagligt, han kender derfor tjenestens fordele og ulemper og har en masse tips og tricks at dele ud af. Han har undervist og vejledt i Mediestream og andre digitale arkiver i en årrække og kender de forskellige målgrupper og deres forskellige behov.

Læs mere om webinaret, Mediestream og tilmeld dig her: https://www.statsbiblioteket.dk/mediestreamfolkebibliotek/webinar



Der er ikke nogle dokumenter i denne gruppe.

Emner

Målgruppe

Alle biblioteksansatte med interesse for Mediestream

Det praktiske

Afholdes

Onsdag, 2. maj 2018 - 14:00 - 15:00

Kontaktperson

Bemærkninger

Der er i alt 500 pladser til webinaret. Tilmelding skal ske via linket.

Tilmelding

Pris

0,00 kr.

Tilmeldingsfrist

Torsdag, 26. april 2018 - 12:00