Tid Til Tegneserier – Tips og tendenser indenfor tegneserieverdenen


Under fællesoverskriften Tid Til Tegneserier laver vi webinarer, samt formidlingsvideoer og -artikler. Formålet er todelt.  Bliv opdateret på de aktuelle trends indenfor tegneserieverdenen og forsyn dig med en goodiebag af formidlingsvideoer og -artikler, som du kan bruge på dit bibliotek! 

Se mere på www.tidtiltegneserier.dk, hvor bibliotekar Morten Langkilde vil forsyne dig med dit ugentlige tegneserie-fix!

Første webinar blev afviklet i maj 2019, og vi fortsætter med nye webinarer hvert kvartal. I webinarene fortæller vi bl.a. nye udgivelser og trends, og præsenterer tegneserieskabere og tegneserierelaterede initiativer.

'Tid Til Tegneserier' er også titlen på formidlingsvideoer, som produceres i Roskilde Centralbibliotek-regi. Det er korte videoer (max 2 min.), der med speak og scannede tegninger præsenterer en konkret titel, serie, eller skaber. Der er to formål med videoerne: det ene er at give jer formidlere en nem hurtig indgang til at få viden om den konkrete tegneserie. Den anden er muligheden for at benytte videoerne som formidling for bibliotekets brugere. På Facebook, hjemmeside o.s.v. Roskilde Bibliotekernes Facebook bringer en 'Tid Til Tegneserie'-video hver tirsdag, og deler den med et par tegneseriefansider. Videoerne kan hentes direkte via webinaret på den sidste slide (Afrunding). Du kan navigere i webinaret via menuen til venstre.

Der knytter sig artikler til videoerne som ligges op i BPI, klar til brug på jeres hjemmesider. Artiklerne er stort set identiske med speaken i formidlingsvideoer, således at der er en sammenhæng mellem de to formater.

Kort om formidleren: Morten Langkilde er bibliotekar ved Roskilde Bibliotekerne, og livslang tegneserieelsker. Fagreferent for området og lektøranmelder. Sideløbende næstformand i Dansk Tegneserieråd, der er en forening, der arbejder for udbredelse og konsolidering af tegneserien i Danmark.

I kan se mere til videoerne her.

 

Ingen har postet indhold endnu.