Det Rullende Multimedielab

I 2015 ruller Roskilde Centralbibliotek forrtsat ud med fire multimedielaboratorier til områdets biblioteker.

Interessen sidste år var overvældende, og vi kunne langt fra imødekomme alle ønsker. Multimediekufferterne sendes derfor på endnu en rundtur. Alle fire kufferter har fået enkelte opdateringer på indholdet, og fag- og skønkufferten har skiftet navn til henholdsvis voksen 1 og 2. Læs en nærmere beskrivelse af de enkelte kufferter ved at trykke på de 4 links her under:



Udlån
Multimedielaboratorierne udlånes i fire perioder i 2015 – syv uger ad gangen.
Det var muligt at tilmelde sig i perioden 21. januar - 11. februar 2015.
CB-områdets biblioteker har modtaget en invitation og tilmeldingsformular.

Udlånsperioderne er:

Periode 1: Uge 10-16
Periode 2: Uge 19-25
Periode 3: Uge 34-40
Periode 4: Uge 43-49

Kufferterne leveres til biblioteket første mandag i låneperioden. Agenterne introducerer indholdet efter aftale. Korte, skriftlige vejledninger til indholdet medfølger.

Udlån af Det Rullende Multimedielab er dækket under samme ansvar som alle andre materialer lånt fra Roskilde Centralbibliotek. Det skal derfor også understreges, at Det Rullende Multimedielab kun er til brug for bibliotekets ansatte og derfor ikke er til offentligt brug i biblioteket.


Baggrund
Det Rullende Multimedielab er et kontraktmål for Roskilde Centralbibliotek i 2015.

Formålet er at præsentere og guide CB-områdets biblioteksansatte i fagligt relevante nye medier på deres respektive biblioteker. Vi vil gerne ruste personalet til at kunne hjælpe de borgere, som i stigende antal henvender sig på bibliotekerne med spørgsmål omkring nye medier. Samtidig håber vi også, at indholdet i kufferterne kan inspirere til nye måder at formidle bibliotekernes mange tilbud og tjenester på.

En gruppe på 8 ansatte fra forskellige biblioteker i Roskildes Centralbiblioteksområde arbejdet med at udfolde og etablere konceptet. Der ligger grundig research og mange overvejelser til grund for udvælgelsen af indholdet. Kriterierne har bl.a. været aktualitet, alsidighed og faglig relevans — inden for rammerne af projektets økonomi. Se en oversigt over de 8 multimedieagenter med kontaktoplysninger under fanen dokumenter.

Har du spørgsmål - skriv til rullendecb@roskilde.dk




Kommende arrangementer

Ingen kommende arrangementer

Følgere

Kalundborg Bibliotek
Roskilde Bibliotekerne
Sorø Bibliotek
Roskilde Bibliotekerne
Næstved Bibliotek Og Borgerservice
Greve Bibliotek
Roskilde Bibliotekerne
Køge Bibliotekerne
Kalundborg Bibliotek
Vordingborg Bibliotekerne
Slagelse Bibliotekerne
Faxe Kommunes Biblioteker
Faxe Kommunes Biblioteker
Næstved Bibliotek Og Borgerservice
Guldborgsund Bibliotekerne
Guldborgsund Bibliotekerne
Roskilde Bibliotekerne
Roskilde Bibliotekerne
Vordingborg Bibliotekerne