Fokus på psykisk sygdom i samarbejde med kampagnen ”EN AF OS” og DR

Vær med til at bryde tavsheden om psykisk sygdom
– tilbud om besøg af kaffesalon til bibliotekerne i Region Hovedstaden


Gentofte Centralbibliotek og kampagnen EN AF OS tilbyder i perioden november 2013 til marts 2014, at komme ud på Region Hovedstadens biblioteker med en kaffesalon, som kan stilles op i biblioteksrummet. Idéen med kaffesalonen er, at den fungerer som en varm og gammeldags hyggelig ”stue”, hvor man over en kop kaffe og lidt sødt til ganen har mulighed for at stille spørgsmål og snakke med mennesker, som selv har oplevet at få en psykisk lidelse, og som er komme videre i deres liv. Hvis konceptet viser sig at være en succes påtænkes det efterfølgende at udvide tilbuddet til flere dele af landet. For uddybning se beskrivelse af tilbuddet under dokumenter. 

Tilmelding: Hvis I ønsker at benytte jer af tilbuddet, så kontakt: Jeanne Nørreskov Karup på jnka@gentofte.dk eller tlf.: 3998 5858. 

Allerede planlagte besøg (listen opdateres løbende):

Allerød Bibliotek 12. december kl. 15-18

Farum Bibliotek 27. januar kl. 16-19

Tårnby Hovedbibliotek 5. februar kl. 15-18

Helsinge Bibliotek 10. februar kl. 15-18

Nørrebro Bibliotek 12. februar kl.15-18

Gilleleje Bibliotek 17. februar kl. 15-18

Værløse Bibliotek 19. februar 15-18

Høje Gladsaxe Bibliotek 24. februar kl. 15-18

Frederikssund Bibliotek 25. februar kl.15-19

Vestamager Bibliotek 26. februar kl. 15-18

Herlev Bibliotek 4. marts kl. 15-18

Hvidovre Bibliotek 5. marts kl. 15-18

Værebro Bibliotek (Gladsaxe Bibliotekerne) 10. marts kl.15-18

Dragør Bibliotek 20. marts kl.15-18

Rudersdal Bibliotek 27. marts kl.13-16

Hundested bibliotek den 19. maj kl.14-17

Frederiksværk Bibliotek den 22. maj kl.15-18


Baggrund for samarbejdet
Mindst en halv million danskere er lige nu ramt af en psykisk sygdom. Hver 2. danske familie kommer på et tidspunkt i kontakt med behandlingssystemet. Med dette nye samarbejde vil vi sætte fokus på psykisk sygdom, og vi vil gerne invitere alle landets biblioteker til at være med. Så vi håber, I har lyst til at deltage, og sammen med os sætte spot på psykisk sygdom på jeres bibliotek. 

Det vil være i gruppen her, at I kan finde information om de næste skridt i samarbejdet, og de konkrete tiltag direkte målrettet bibliotekerne. 

Gentofte Centralbibliotek er tovholder for samarbejdet, kontaktperson er: Udviklingskonsulent, Jeanne Nørreskov Karup, jnka@gentofte.dk.

Hvordan begyndte det? Samarbejdet mellem på den ene side DR og kampagnen ”EN AF OS” og på den anden side de biblioteker, der har lyst til at være med, blev skudt i gang med DR2’s temaaften om psykisk sygdom, som blev sendt den 1. juni kl.20. I den forbindelse fik alle biblioteker – dvs. de 98 kommunale biblioteksvæsner – tilsendt 2 plakater. Én plakat med fokus på DR2’s temaaften om psykisk sygdom og én mere langtidsholdbar plakat fra kampagnen ”EN AF OS”. Sidstnævnte plakat er lavet til bibliotekerne! Plakatens sigte var, at skabe opmærksomhed om al den viden der er på biblioteket i forhold til psykisk sygdom, og samtidig gøre opmærksom på, at der er mere information at hente hos kampagnen ”EN AF OS”. 

Samarbejdet med kampagnen ”EN AF OS” er tænkt som længerevarende, da kampagnen fortsætter frem til 2015.

Hvis I ønsker foldere om kampagnen eller ekstra plakater, kan I skrive en mail til: info@en-af-os.dk.


Om kampagnen ”EN AF OS”

Kampagnen ”EN AF OS” er en landsdækkende kampagne, som har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark, så det bliver lettere for den enkelte med psykisk sygdom at leve et fuldt og godt liv, og føle sig som en af os. I kan se mere om kampagne på deres hjemmeside, se her.

EN AF OS har i hver region et korps af ambassadører – både unge og voksne – som er personer, der har personlig erfaring med psykisk sygdom, og som er trænet i at tage ud og fortælle deres historie. Et tilbud I har mulighed for at bruge på bibliotekerne, hvis I ønsker at sætte fokus på psykisk sygdom på jeres bibliotek via den personlige historie eller som led i et arrangement om emnet. Ambassadørerne kan kontaktes via den regionale PsykInfo, I finder link til jeres region fra kampagnens forside: www.en-af-os.dk 

Inspirationsinput ift. litteratur om psykisk sygdom:

  • "Flammemennesker" af Max Bendixen
  • "I morgen var jeg altid en løve" af Arnhild Lauveng
  • "Gal eller normal" af Dorthe Boss Kyhn
  • "Håndbog for psykiatribrugere og pårørende – kend dine rettigheder" af Ellen Margrethe Basse og Knud Kristensen
  • "Angsten i kunsten" af Rasmus Nejst Jensen
  • "Med små skridt – en håndbog om depression og stress" af Inge Madsen
  • "Glaspigen" af Karin Dyhr og Marianne Holmen
  • "Hemmeligheden" af Asger Baunsbak-Jensen
  • "At leve med stemmer" af Marius Romme og Sandra Escher, Psykovision 2009
  • "Mani og depression" af Kim Engelbrecht, Siesta 2013
     

Om DR2’s temaaften "Sindssyg" (sendt 1. juni 2013)

Hovedudsendelsen på DR2’s temaaften, er historien om syv modige danskere, blandt dem cirkusdronningen Diana Benneweis, tv-manden Henrik Dahl og politikeren Anne Marie Geisler, der åbent fortæller om kampen mod indre dæmoner, mystiske stemmer og psykoser. Men frem for alt, er det historien om mennesker, for hvem det er lykkedes at komme tilbage til livet efter en svær sindslidelse - se udsendelsen her. Hvis I vil vide mere om temaaftenen, kan I læse om den her


Kommende arrangementer

Ingen kommende arrangementer

Følgere

Frederikssund Bibliotekerne
Esbjerg Kommunes Biblioteker
Aalborg Bibliotekerne
Gladsaxe Bibliotekerne
Aabenraa Bibliotekerne
Gribskov Kommunes Biblioteker
Gladsaxe Bibliotekerne
Odense Bibliotekerne
Gentofte Bibliotekerne