Udviklingsforum: De Unge og Kulturen - med udgangspunkt i kulturaftalen i hovedstadsområdet

De unge og kulturen
– med udgangspunkt i Region Hovedstadens Kulturaftaler

Lige nu arbejdes der på Kulturaftaler i Region Hovedstaden. Kulturaftalerne er en aftale mellem Kulturministeriet og godt 20 af kommuner, hvor parterne opstiller et samlet sæt af målsætninger på kulturområdet, der gælder for hele aftaleperioden, der løber fra 2012 til 1215.
Staten kan i aftaleperioden yde støtte til udviklingsprojekter og der er mulighed for, at en række tilskud forvaltes af kulturregionen frem for af Kulturministeriet.

Udgangspunktet for dette udviklingsforum er bibliotekernes del af de Regionale Kulturaftaler, der vedrører målgruppen unge i alderen 12-20. Udviklingsforløbet tager afsæt i at biblioteket er en relevant platform for kulturaktiviteter målrettet aldersgruppen.

Form
Udviklingsforløbet sættes i gang af en temadag: ”De unge og kulturen – inspirationsdag med udgangspunkt i kulturaftalerne i Region Hovedstaden”, hvor en række eksterne oplægsholdere vil afdække følgende emner:

• Indkredsning af målgruppen, karakteristika, kulturvaner og medieforbrug
• Introduktion til Kulturaftalerne: Hvad kan de, hvad kan bibliotekerne bruge dem til i forhold til de unge og hvordan kan vi samarbejde tværkommunalt?
• Præsentation af ungepanel og tankerne med dets funktion og mulighed for bidrag i det faglige Udviklingsforum – De Unge og Kulturen
• Inspirationsoplæg om konkrete kulturaktiviteter målrettet aldersgruppen (caseoplæg)

Efter temadagen vil der blive afholdt 4 møder i perioden marts-august. På disse møder vil deltagerne får mulighed for at arbejde med at modne projekt der vedrører målgruppen og som kunne indskrive sig i den ramme som kulturaftalerne opstiller.

Møderne vil bl.a. have følgende indholdselementer: Indgåelse af partnerskaber, målgruppeanalyse, netværksdannelse både blandt bibliotekerne og andre deltagere i kulturaftalerne og kommunikation.

Det forventes at deltagerne i udviklingsforløbet arbejder aktivt med deres lokale projekt inden for projektarbejdsformens rammer, tager del i netværksaktiviteterne og bidrager med egen erfaringer. Deltagernes projekter bliver på denne måde omdrejningspunkt for udviklingsforløbet.

Under udviklingsforløbet vil vi arbejde på at etablere et unge-panel med deltagere i aldersgruppen der kan kvalificere projekterne og sparre ift. mål- eller aldersgruppe-specifikke spørgsmål.

Desuden vil de ansvarlige konsulenter sikre fremdrift i udviklingsforløbet gennem proces- og netværksfacilitering, samt sparring.

Deltagerantal:10-15 biblioteker, hvert bibliotek stiller med to deltagere

Inspiration fra temadagens workshop: http://www.screencast.com/users/Biblioteksklubben/folders/FUF%20Temadag%20150211

Hørsholm Bibliotek: Juniorkulturprojekt. Følg med på: www.submedia.dk


Tilknytning

Kommende arrangementer

Ingen kommende arrangementer

Følgere

Aabenraa Bibliotekerne
Helsingør Kommunes Biblioteker
Gentofte Bibliotekerne
Ballerup Bibliotekerne
Gentofte Bibliotekerne
Helsingør Kommunes Biblioteker
Københavns Biblioteker
Greve Bibliotek
Københavns Biblioteker
Halsnæs Kommune Bibliotekerne
Københavns Biblioteker
Gribskov Kommunes Biblioteker
Halsnæs Kommune Bibliotekerne
Rudersdal Bibliotekerne
Gentofte Bibliotekerne