Foto: Martin Bigum

Kreativitet? - heldagskonference om kreativitetens muligheder og blindgyder

Torsdag, 30. januar 2020 - 9:00
Svendborg

Alle taler om det, men hvad vil det egentlig sige at være kreativ? Og hvilken betydning har det kreative for vores læring og dannelse? Kan det overhovedet sættes i bås? 
Har du lyst til at sætte fokus på kreativitet i din formidlings- eller undervisningspraksis, så kom og vær med til en dag, der med garanti vil inspirere dig, og måske endda åbne for nye muligheder i din egen hverdag.

Martin Bigum
Internationalt anerkendt billedkunstner, der især er kendt for sine farverige malerier – og ikke mindst for figuren ’Art’ og for sine bidrag til den danske udgave af Mad Magazine.
Måske så du programmet ’Mesterhjerner’ med Peter Lund Madsen, hvor Marting Bigum fortæller om sit intense arbejde med at skabe malerier ud fra sine sansninger. Hør ham udfolde sin egen personlige rejse ind i kreativiteten, og om hvordan han gennem sit liv har arbejdet med at tæmme dens kraft.

Jan Løhmann Stephensen
Lektor på Institut for Kommunikation og Kultur (Æstetik og Kultur), Aarhus Universitet – og forfatter til bogen Tænkepauser – Kreativitet.
Hvordan og hvorfor har vi ’opfundet’ de kreativitet-er, vi har, og hvilke former for kreativitet har vi fundet mest relevante, spændende eller givtige gennem nyere tid. Jan Løhmann Stephensen svarer og ser på, hvordan nye teknologier transformer både kreativitetens former og processer samt udfordrer vores selvforståelse, som det kreative væsen par excellence. 

Julie Borup Jensen
Professor på Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet – og violinist fra Det Jyske Musikkonservatorium.
Æstetisk læring spiller ofte en overset rolle når vi udvikler fællesskaber, fantasi og kreativitet. Julie Borup Jensen vil sætte spot på, hvordan kunst i læreprocesser involverer både vores sanser og følelser og dermed skaber plads til mange forskellige måder at deltage og lære på. 

Tuomas Korpi
Finsk kunstner, arkitekt og Concept Artist samt founder af animationsstudiet Piñata – og manden bag det smukke concept art til den nye animerede serie om Mumitroldene.
Finske Tuomas Korpi åbner op for sin værktøjskasse og deler ud af tips og tricks fra en hverdag med stramme deadlines og løbende krav om originalitet. Med afsæt i sit arbejde med at udvikle den nye, animerede serie ’Moominvalley’ stiller han skarpt på, hvilke kreative processer han selv benytter sig af i sit arbejde.

(Bemærk dette oplæg er på engelsk)

Ole Birch Nielsen
Arkitekt og leder af Moesgaards Museums udstillingstegnestue – og har bl.a. været med til at planlægge særudstillingerne ’Den første kejser’, ’Gladiator – Colosseums helte’ og ’Rejsen’.
Moesgaard Museum er blevet kendt for deres banebrydende tilgang til museumsformidling, og er ikke bange for at bruge hverken animationsfilm eller interaktive designs i deres bestræbelser på at gøre os alle klogere på vores fælles historie. Ole Birch Nielsen løfter sløret for de tanker, der ligger bag det omfattende udviklingsarbejde.

Øland
Lokal økologisk købmand og madleverandør, der laver frokosten af lækre, økologiske råvarer – og også tilbyder vegetariske alternativer. 
Glæd dig til en lækker buffet skabt af friske råvarer og en stor passion for mad.


Målgruppe

Biblioteksansatte, der ønsker kreativitet i sin formidlings- og/eller undervisningspraksis

Det praktiske

Afholdes

Torsdag, 30. januar 2020 - 9:00 - 15:30

Kontaktperson

Adresse

Svendborg Bibliotek
Tinghuset/Work2Together
Tinghusgade 43
5700 Svendborg,
Danmark

Bemærkninger

Pris: 750 kr. indtil 1. november, derefter 950 kr. 

Der er mulighed for at skrive sig på venteliste hos Maja Hansen, hvis det bliver aktuelt.

Detaljeret program bliver tilsendt primo januar

Har du spørgsmål til konferencen, kan du skrive til Svendborg Graphic på info@svendborg-graphic.dk 

Læs mere om konferencen og Svendborg Graphic på vores hjemmeside www.svendborg-graphic.dk

Tilmelding

Pris

950,00 kr.

Pladser i alt

35

Ledige pladser

19

Tilmeldingsfrist

Onsdag, 15. januar 2020 - 12:00

Deltagere

I alt 16 deltagere

Odense Bibliotekerne
Slagelse Bibliotekerne
Slagelse Bibliotekerne
Slagelse Bibliotekerne
Slagelse Bibliotekerne
Slagelse Bibliotekerne
Københavns Biblioteker
Københavns Biblioteker
Fredericia Bibliotek
Kalundborg Bibliotek
Aarhus Kommunes Biblioteker
Næstved Bibliotek Og Borgerservice
Næstved Bibliotek Og Borgerservice
Svendborg Bibliotek
Svendborg Bibliotek
Fredericia Bibliotek