AFLYST Temadag om læring

Onsdag, 6. november 2013 - 9:30
Vejle

Som opfølgning på tidligere temadage om undervisning på bibliotekerne, sætter vi denne gang fokus på læring. Vi er i gang med at finde indhold til dagen. Sig til hvis du har en god idé!

Program

kl. 9.30 -10
Ankomst, kaffe, brød og velkomst

kl. 10-12:
Uformel læring
ved projektleder Dinna Andrup Madsen, Herning Bibliotekerne

  • Hvad er uformel læring?
  • Hvordan kan det bruges på biblioteket?
  • Er det måske noget I gerne vil bruge på jeres bibliotek?
  • Er det nogle af de spørgsmål I stiller jer selv ifm de læringstilbud, I giver jeres brugere?
  • Kom og hør om erfaringerne fra projektet ”Udvikling af det uformelle læringsrum”, som kan give jer nogle svar.

Et projekt, støttet af udviklingspuljen ved Kulturstyrelsen, har forsøgt at finde en mulig metode til at aktivere og inspirere brugerne af biblioteket til at lære mere. Metoden skulle synliggøre bibliotekets læringsressourcer og digitale tilbud, så flere fik lyst til at deltage, og læringen kunne foregå spontant. Derfor har forståelsen for begrebet uformel læring været hovedfokus i projektet. Den udviklede metode skulle samtidig også være brugbar på selvbetjente biblioteker.

Biblioteket i læringsrummet – unge og faglig litteraturcoaching
ved læringskonsulent og kulturformidler Cecilie Laskie, Silkeborg Bibliotekerne

  • Kan vi udvikle vores tilbud til gymnasieeleverne ifm. de større, skriftlige opgaver og projekter med et tilbud, der tilbydes i informationssøgningsprocessens tidlige faser – altså før de traditionelle søgekurser?
  • Kan vi bevæge os længere ind i læringsrummet og videreudvikle bibliotekarrollen?

Projektet ”Biblioteket i læringsrummet – unge og faglig litteraturcoaching” er støttet af udviklingspuljen ved Kulturstyrelsen. Projektet fokuserer på at udvikle en konkret model kaldet faglig litteraturcoaching. Faglig litteraturcoaching er en studieaktivitet, som biblioteket tilbyder i den tidlige del af gymnasielevernes (HHX, HF, HTX og STX) arbejde med de større, selvstændige opgaver og projekter. Som en del af arbejdet med modellen undersøger vi området mellem gymnasier og biblioteker, lærere og bibliotekarer: Vi tager udgangspunkt i den velkendte litteraturformidling og søgning, men tilføjer et nyt lag, hvor bibliotekarer (og frivillige) fungerer som litteraturcoaches.

Frokost

kl. 13-15:
Hvad er læring og hvordan skabes rammer for læring?
ved Regitze Siggaard, Aktivo Aps

• Hvor kommer læringen fra og hvilke teoretiske ideer ligger til grund for tankerne om læring?
• Hvordan kan vi arbejde med læring på flere niveauer og samtidig skabe en rød tråd?
• Hvor kan du tage fat for at skabe mere læring i din dagligdag?

På temadagen vil Regitze Siggaard, give sit bud på hvordan læring kan forstås og hvad for mekanismer som er i spil, når vi skal udvikle vores egen og borgernes læring i vores daglige opgaveløsning. Regitze vil også komme ind på viden om hjernen, og hvad vi kan bruge den til, når vi arbejder med læring. For at skabe ny rammer for læring, vil Regitze introducere Walk´n´Learn – en interaktiv og struktureret metode, der skaber engagement og nye indsigter (så husk sko og tøj du kan gå i udendørs).
 
Kort om Regitze Siggaard
Hun har i mere end 25 år arbejdet med motivation og læring. Hun arbejder med udvikling af givende relationer mellem professionelle fx i regi af Sundhedsstyrelsen, Falck Healthcare, Selskab for Mænds Sundhed og Københavns Kommune. Regitze er selvstændig og partner i Aktivo Aps. I den rolle arbejder hun bla. med design og udvikling af læreprocesser og rådgiver både kommuner, private virksomheder og faglige organisationer i udvikling og implementering af kompetenceudvikling. Regitze er cand.brom. og efteruddannet indenfor voksens læring og kompetenceudvikling.

475 kr. incl. forplejning

Ingen har postet indhold endnu.

Der er ikke nogle indlæg i denne gruppe.

Der er ikke nogle dokumenter i denne gruppe.

Tilknytning

Målgruppe

Alle med interesse for læring, undervisning og formidling

Det praktiske

Afholdes

Onsdag, 6. november 2013 - 9:30 - 15:15

Underviser

Kontaktperson

Adresse

Vejle Bibliotek (Salen)
Willy Sørensens Plads 1
7100 Vejle,
Danmark

Bemærkninger

Tilmelding

Pris

0,00 kr.

Tilmeldingsfrist

Onsdag, 23. oktober 2013 - 12:00

Deltagere

I alt 13 deltagere

Hedensted Bibliotekerne
Vejle Bibliotekerne
Vejle Bibliotekerne
Herning Bibliotekerne
Aabenraa Bibliotekerne
Vejle Bibliotekerne
Vejle Bibliotekerne
Vejle Bibliotekerne