Bliv en god moderator (Vejle)

Tirsdag, 3. oktober 2017 - 9:00
Vejle

Rollen som den person der skal styre en samtale, et interview eller en debat bliver stadig mere aktuel i vores formidling på bibliotekerne. På dette kursus får du en række gode råd til være et dynamisk omdrejningspunkt i et kultur- eller debatarrangement.

Inspiration, teknikker og individuel feedback til din rolle som moderator og vært
At blive en god moderator og vært kræver både mod og motivation for at stille sig op foran en forsamling. Du skal kunne sætte en god snak i gang og stille de gode og relevante spørgsmål, der får det bedste frem i gæsterne. Du skal også holde dampen oppe og styre samtalen eller debatten i en interessant retning.

Målet med dagen er, at du bliver endnu mere professionel, sikker og bekvem i rollen som moderator -  hvad enten du skal stå for en forfatterevent, være med i en bogcafe, deltage i kulturmøder, en debat eller noget helt andet.

Underviser på kurset er Palle Steffensen
Palle Steffensen er uddannet journalist og har de sidste ti år arbejdet med at lære tv- og radioværter og diverse topledere og andre kulturpersonligheder, hvordan de begår sig rigtig godt i medierne og i øvrigt gøre en god figur, når de skal optræde foran en forsamling.

Se her, hvad kolleger der har deltaget i kurset siger.
 

Mere om kursets indhold 
På kurset får du de nødvendige redskaber til at kunne håndtere rollen som moderator og blive en stærk performer. Dagen er sammensat på en måde, så du, ud over en række gode råd og eksempler, også selv bliver afprøvet gennem en række praktiske øvelser. På den måde lærer du at få bugt med den usikkerhed, der kan forekomme, når du stiller dig op foran en større forsamling. Vi kan love dig en både lærerig og underholdende dag, hvor der er sikkerhed for, at du får nogle brugbare redskaber med hjem til at kunne være vært ved et arrangement på dit bibliotek.

Der vil bl.a. være fokus på: 

  • Formidling og personlig performance
  • Hvad skal der til for at brænde igennem over for en større forsamling
  • Interview - konkrete råd til god interview-teknik
  • Hvordan får deltagerne det optimale ud af de medvirkende?
  • Fokus på sproget - og evnen til at skabe interesse gennem god storytelling
  • Den optimale forberedelse

Øvelserne vil bl.a. dreje sig om: 

  • Interview
  • Performance og rammesætning i forhold til et emne
  • Improvisation
     

Dette kursus vil blive fulgt op af kurset "Vært ved debatarrangementer" den 10. oktober på Roskilde Bibliotek, der fokuserer på at styre involverende debatter, hvor du skal bringe flere mennesker i spil og sikre interaktion. Det kursus vil forudsætte deltagele i kurset ”Bliv en god moderator”.

Arrangører     
Dagen er en af de nationale indsatser om kompetenceudvikling i 2016-2017, som de 6 Centralbiblioteker samarbejder om, og er arrangeret ved Vejle og Aalborg Centralbiblioteker.
 
Kurset afholdes også på Roskilde Bibliotek den 7. september 2017.

Ingen har postet indhold endnu.

Tilknytning

Målgruppe

Biblioteksansatte der arbejder - eller skal i gang med at arbejde - som moderator og vært.
Kurset følges op af kurset "Vært ved debatarrangementer", som fokuserer på at styre involverende debatter, hvor du skal bringe flere mennesker i spil og sikre interaktion. Dette kursus vil forudsætte deltagelse i kurset ”Bliv en god moderator”.

Det praktiske

Afholdes

Tirsdag, 3. oktober 2017 - 9:00 - 16:00

Kontaktperson

Adresse

Vejle Bibliotek
Willy Sørensens Plads 1
7100 Vejle,
Danmark

Bemærkninger

Dagen afholdes også på Odense Bibliotek den 7. september 2017.

Tilmelding

Pris

700,00 kr.

Tilmeldingsfrist

Tirsdag, 19. september 2017 - 16:00

Deltagere

I alt 12 deltagere

Hjørring Bibliotekerne
Brønderslev Bibliotek
Kerteminde Bibliotekerne
Vejle Bibliotekerne
Viborg Bibliotekerne
Vejle Bibliotekerne
Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Viborg Bibliotekerne
Odense Bibliotekerne
Vejle Bibliotekerne
Nordfyns Biblioteker
Nordfyns Biblioteker