Modul 1_Hvor skal vi hen?

HVAD ER BIBLIOTEKERNES FREMTIDIGE LEDESTJERNE? Bibliotekernes Proceshub - Kursusforløb (Modul 1)

Torsdag, 28. februar 2019 - 9:30
Herning
HVAD ER BIBLIOTEKERNES FREMTIDIGE LEDESTJERNE? NATIONALT? REGIONALT? -OG HVORDAN GØRES DENNE LEDESTJERNE TIL EN AKTIV OG ATTRAKTIV DEL AF BIBLIOTEKERNES DAGLIGDAG?

At finde svarene på disse spørgsmål er målet for udviklingsprojektet Bibliotekernes ProcesHub. Bibliotekernes ProcesHub er et nyt, didaktisk koncept for visionsarbejde, procesledelse og kompetenceudvikling i biblioteket. ProcesHub’en vil inspirere og støtte udvikling, realisering og implementering af nye visioner, strategier, indsatser m.v. i biblioteksverden, lokalt, kommunalt eller regionalt. Bibliotekernes Proceshub udvikles og udformes af bibliotekerne selv i samarbejde med Copenhagen Coaching Center.

Fundamentet for Bibliotekernes ProcesHub er dette kursusforløb, som tilbydes til alle bibliotekschefer og -ledere samt projekt- og proceskonsulenter fra hele landet. Kursusforløbet er inddelt i to moduler: Modul 1: Den nye ledestjerne (visionsudvikling) + Modul 2: Vejen derhen (procesarbejdet). Hvert modul varer 2x2 kursusdage. Deltagerne kan vælge at være med i blot det ene eller begge moduler. På denne side tilmelder du dig kun modul 1. Ønsker du at tilmeldig dig modul 2, så kan du gøre det her.

Hvad får du ud af at deltage?

Du bliver bedre til at:          

-  At omsætte værdier til visioner og virkelyst til handlekraft

- At inddrage kolleger og medarbejdere i lærings- og udviklingsprocesser

- At styre, rumme og kreere processer

- At forstå og forme din egen rolle og bidrag som procesleder                            

Du bidrager til:                      

- At styrke forbindelsen mellem bibliotekets værdigrundlag, vision, virkelyst og handlekraft.

- At udvikle en åben, didaktisk metode til bibliotekernes visions- og procesarbejde

- At udvikle et progressivt og praktisk orienteret online forum for procesudvikling og -implementering samt videndeling

Du får:                                    

- Undervisning 9.30-16.00

- Adgang til vidensportal, værktøjer, faglitteratur, artikler og cases

- Forplejning alle dage

- Løbende supervision og et stærkt netværk

- Kursusbevis

Du forventes at:                   

- Deltage aktivt og engageret i kursusforløbet.

- Bruge 3-6 timer på forberedelse før hvert modul, eksempelvis ved tekstlæsning, praktiske opgaver eller refleksionsøvelser.

Sted:                                       

- Forløbet afholdes på Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning.

 

Hvordan er forløbet bygget op?

Modul 1: Den nye ledestjerne. 

Dette første modul er dedikeret udforskningen af bibliotekernes værdigrundlag og vision. Vi lukker dørene for hverdagens larm og fordyber os i dét, som skal give bibliotekerne mod, retning og handlekraft fremover: Den fremtidige ledestjerne. Målet for dette modul er formuleringen af visioner, idéer og strategier for fremtidens biblioteksprojekter og procesarbejde. Programmet skal sikre at du som chef eller leder kommer igennem de væsentligste tankeprocesser for at kunne skabe en klar og stærk strategi.

Modulet henvender sig især til bibliotekschefer og -ledere, men eftersom værdiskabelse ofte sker i mangfoldige og dynamiske fora, er (deltagende bibliotekers) medarbejdere med interesse for og erfaring med procesarbejde i biblioteket meget velkomne til at deltage.

28 februar – 1. marts 2019

28. marts – 29 marts 2019

(læs mere om modul 1 i vedhæftede oversigt over modul 1 + 2) 

 

Modul 2: Vejen derhen

Læs mere om og tilmeld dig modul 2 her.

Undervisning og facilitering:

Copenhagen Coaching Center har gennem mange år specialiseret sig i udvikling og facilitering af interne uddannelses- og udviklingsforløb i virksomheder og organisationer, specifikt tilegnet og tilrettet de lokale, kulturelle, organisatoriske og faglige forhold og udfordringer, som ledere og medarbejdere ønsker at arbejde med. CCCs konsulenter er som samarbejds- og sparringspartnere bredt anderkendt for deres nærvær, observationsevne, dialogiske kapacitet og evne til at skabe trygge og intense læringsrum med tid og ro til fordybelse, refleksion og diskussion. CCC har blandt andet arbejdet med Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Københavns Biblioteker samt forskellige styrelser og ministerier. Læs mere om CCC på www.copenhagencoaching.dk.

 

Hvem står bag?

Ideen og konceptet for Bibliotekernes ProcesHub er opstået og udviklet i et samarbejde mellem Copenhagen Coaching Center og Herning Bibliotekerne. Udviklignsprojektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens overbygningspulje. Herning Bibliotekerne er projektleder, og inviterer chefer, ledere og/eller proceskonsulenter fra hele landet til at deltage i skabelsen af bibliotekernes nye ProcesHub gennem et intensivt kursus- og udviklingsforløb.

Ingen har postet indhold endnu.

Der er ikke nogle indlæg i denne gruppe.

Der er ikke nogle dokumenter i denne gruppe.

Målgruppe

Modulet henvender sig især til bibliotekschefer og -ledere, samt deres medarbejdere med interesse for og erfaring med procesarbejde i biblioteket.

Det praktiske

Afholdes

Torsdag, 28. februar 2019 - 9:30 - 16:00
Fredag, 1. marts 2019 - 8:30 - 15:00
Torsdag, 28. marts 2019 - 9:30 - 16:00
Fredag, 29. marts 2019 - 8:30 - 15:00

Adresse

Herning Bibliotekerne
Østergade 8
7400 Herning,
Danmark

Tilmelding

Pris

0,00 kr.

Pladser i alt

17

Ledige pladser

4

Tilmeldingsfrist

Mandag, 4. februar 2019 - 12:00

Deltagere

I alt 13 deltagere

Herning Bibliotekerne
Vejen Kommunes Biblioteker
Horsens Bibliotek
Frederikssund Bibliotekerne
Aalborg Bibliotekerne
Brønderslev Bibliotek
Lemvig Bibliotek
Aalborg Bibliotekerne
Herning Bibliotekerne
Herning Bibliotekerne
Herning Bibliotekerne
Herning Bibliotekerne