Professionel borgerkontakt
Foto: Roskilde Bibliotekerne

Professionel borgerkontakt - AFLYST

Torsdag, 19. april 2018 - 9:00
Roskilde

Kurset er desværre aflyst pga. for få tilmeldinger.

Vil du som biblioteks- eller borgerservicemedarbejder have redskaber til at håndtere de svære situationer i borgerkontakten professionelt? Vil du gerne være bedre til at forstå egne og andres reaktioner og følelser når mødet med borgeren er svært? Vil du blive bedre til at sætte grænser for borgerne uden dårlig samvittighed? Ønsker du dybdegående kendskab til borgerarbejdets indbyggede dilemmaer og strategier for at håndtere dem på en anden måde?

Indhold
Den daglige borgerkontakt i biblioteker og borgerservice er i stadig større grad underlagt krav om både effektivitet og høj service. Det skaber nye dilemmaer og følelser hos medarbejderne, der skal samarbejde med borgerne. 

Målet med borgerkontakten er oftest klart, men medarbejderen tilbydes sjældent konkrete strategier til at nå dette mål andet end at ”bruge sig selv”. Men hvad vil det egentlig sige?

Todageskurset tilbyder teoretiske platforme til at undersøge og afdække dette dilemma i blandt mange. Herudover vil I få strategier til at håndtere borgerkontakten anderledes, således at ”det at bruge sig selv” bliver uden personlige omkostninger.

Form
Kurset er anderledes end mange af de andre kurser, du sikkert har været på. Powerpoints og tung teori er droppet til fordel for personlige historier og praktiske redskaber. Generelt vil undervisningen være en vekselvirkning mellem mindre oplæg, diskussioner og træning gennem praktiske øvelser og cases fra jeres hverdag. Kurset forløber over to dage.

Udbytte

  • Strategier til at håndtere borgernes og arbejdets dilemmaer mere professionelt.
  • Strategier til at forstå og håndtere de følelser, arbejdet afstedkommer.
  • Redskaber til at passe på sig selv og undgå at tage arbejdet med hjem.
  • Redskaber til at være grænsesættende, herunder at turde at holde fast.
  • At få øje på andre måder at kommunikere med borgeren på med henblik på en bedre og mere bæredygtig arbejdsalliance.

Om underviseren
Jacob Thorsen er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og arbejder aktuelt som personale- og krisepsykolog i Røde Kors, Asyl.

Ingen har postet indhold endnu.

Tilknytning

Målgruppe

Medarbejder i bibliotek og borgerservice med borgerkontakt

Det praktiske

Afholdes

Torsdag, 19. april 2018 - 9:00 - 16:00
Fredag, 18. maj 2018 - 9:00 - 16:00

Kontaktperson

Adresse

Roskilde Bibliotekerne
Salen
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde,
Danmark

Bemærkninger

Todageskursus

Tilmelding

Pris

500,00 kr.

Tilmeldingsfrist

Onsdag, 11. april 2018 - 12:00

Deltagere

I alt 3 deltagere

LollandBibliotekerne
Syddjurs Bibliotek
Syddjurs Bibliotek