Projektarbejde

5 projekter i Hovedstadsregionen fik støtte fra Udviklingspuljen

4. februar 2019

Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker har uddelt årets tilskud og 26 nye projekter kan nu sættes i søen. I Hovedstadsregionen fik i år 5 projekter støtte. Se dem herunder.

 

Københavns Kommune: Sprog og bevægelse i nye fællesskaber: Biblioteket bygger bro

Biblioteker arbejder med sprogstimulering med afsæt i bøgernes verden. For småbørnsmødre, der er vokset op i ikke-boglig kultur, kan der være et potentiale i at begynde et andet sted, med sprogstimulering af babyer mellem 6 og 12 måneder: gennem bevægelse og dans. Projektet skal give børnene en god start på deres sproglige udvikling samt sikre tilhørsforhold til biblioteket for en gruppe af ikke-brugere. Med dans, bevægelse og musik styrkes deres sanser, motorik og sprog.

kr. 445.000

 

Ballerup Kommune: Verdens Bedste Løsninger - LIVE

Verdens Bedste løsninger LIVE er en vidensfestival, der formidler løsninger på FNs 17 verdensmål i samarbejde med studerende på DTU og gymnasieelever. Festivalen faciliterer vidensudveksling, netværk og samarbejde mellem lokale uddannelsesinstitutioner, biblioteket og bibliotekets brugere.

kr. 250.000

 

Københavns Biblioteker: Fremtidens frilæsning – guide til dialog og udvikling

En vigtig forudsætning for børns læselyst og interesse for litteratur er, at der er nem adgang til inspirerende og vedkommende frilæsningsmaterialer. Projektet vil bidrage til at styrke børns læselyst ved at skabe et konkret udgangspunkt til udvikling af frilæsningssamlingen i skolernes pædagogiske læringscentre.

kr. 179.508

 

Helsingør Kommune: Samlingen som oplevelse

Helsingør Kommunes Biblioteker er gået sammen med fire andre biblioteker i projektet, for at udforske relationen mellem bruger og samling, Projektet fokuserer på brugernes oplevelse når de besøger biblioteket og hvordan den digitale udvikling og nye teknologier har ændret brugernes adfærd. Dette giver bibliotekerne nye muligheder i deres kerneformidling og for at skabe relevante oplevelser for brugerne.

kr. 959.000

 

Gentofte kommune: Fordybelser - læserum for det travle menneske

I en travl hverdag leder folk efter fordybelse i skoven eller i yogacenteret, men den kan findes meget tættere på; i den skønlitterære bogs univers. Projektets intention er at skabe læserum for travle mennesker, der ønsker at bruge mindre tid med mobilen og mere tid på at læse.

kr. 433.600

 

Se oversigten over alle støttede projekter.

Tilknytning

Forfatter

Thomas Angermann: 
than@gentofte.dk