Foto: Herlev Bibliotek

Konference i Crealab: Unge bygger eget læringsrum og mødested

9. februar 2017

Herlev Bibliotek inviterer alle, der arbejder med innovation, læringsprojekter, udvikling og ungekultur på skoler, biblioteker eller i kommuner til konference onsdag d. 29. marts kl. 9-15 i det nye, kreative læringsrum og mødested Crealab, som er skabt af lokale unge.

Konferencen udspringer af udviklingsprojektet CreaTown, støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, hvor biblioteket har sat scene for en unik samskabelsesproces mellem en tegnestue, et digitalt kunstnerkollektiv, lærere og undervisere, biblioteksansatte samt 60 lokale unge fra udskolingen på Kildegårdskolen og den lokale produktionsskole.

Dagen vil bestå af oplæg om fremtidens læringsrum, mødesteder, ungekultur og 21st century skills, og du kommer til at deltage i designprocesser og kreative workshops.

Mød bl.a.:

  • Annette Saidj, arkitekt fra tegnestuen fra Rosan Bosch Studio
  • Lena Mech, designer fra Copenhagen Game Collective
  • Henrik Good Hovgaard, futurist fra Future Navigator
  • Hanne Marie Knudsen, evaluator fra Knudsen Syd
  • Tanja Hall, generationsforsker fra Fremtidsfabrik
  • Rasmus Christensen, boligsocial medarbejder fra boligforeningen 3B Urbanplanen
  • Andreas Binggeli, IT didaktisk konsulent fra CFU

Samt lokale unge, lærere og projektmedarbejdere, som har været med til at bygge Crealab.

Detaljeret program følger ultimo februar via herlevbibliotek.dk

Tilmeld dig senest d. 6. marts 2017 her

Pris: 150,- inkl. forplejning
Sted: Biblioteket Kilden, Dildhaven 40, 2730 Herlev

For yderligere spørgsmål kontakt
Cecilie Lyneborg på cely@herlevbibliotek.dk

Tilknytning

Forfatter

Bo Steengaard Christensen: 
bsc@gentofte.dk