Zinio og PressReader til alle

15. december 2016
I 2017 får alle folkebiblioteker tre overbygningslicenser betalt af CB'erne. Det drejer sig om Zinio (her betaler CB'erne for platformen, og I betaler for selve indholdet), PressReader og så eReolen Global som I kender i forvejen. Derudover er de 4 Gale-licenser: Biography in Context, Literature Ressource Center, Science in Context og Student Ressources in Context stadig overbygningslicenser efter den gamle model, hvor CB'erne betaler en høj pris og I kan få dem til favorabel pris. Så giv den fuld gas på licenserne og få dem ud til jeres brugere. Der kan findes forskelligt PR-materiale under den enkelte licens på Centralbibliotek.dk, derfor: husk at følge licenserne, så får I også nyheder om dem. Rigtig glædelig licens-jul fra CB'erne :)