E-reolen Go og skolerne

PrintPrint

Kære alle

Jeg har brug for at høre lidt om hvordan I klarer betalingen af skolernes brug af EreolenGo. Er det skolerne der betaler eller gør I som bibliotek eller deler i regningen? og er alle skoler med i jeres kommune? På forhånd tak. vh Henriette

Kommentarer

E-reolen Go og skolerne

Lea Wolffbrandts billede

Kære Henriette

På Bornholm har skolerne/kommunen fravalgt licens/Unilogin til Ereolen Go. Der er adgang vis lånerkort/CPR og pinkode. Vi har pointeret/pointerer at Ereolen udelukkende er til brug for fritidslæsning. Folkebibiblioteket betaler derfor al brug af Ereolen/Ereolen Go.
vh Lea

Sanne Ginger Noers billede

Hej Henriette

I Sorø er vi ved at køre en forsøgsordning med PLC, hvor de har valgt en testskole, som er blevet tilmeldt uni-login og betaler 50% af forbruget. Det startede op efter sommerferien og skal i første omgang køre frem til jul, hvor vi så skal vurdere om ordningen skal tilbydes alle 7 skoler i kommunen. 

Mange hilsner Sanne

 

 

Vi deler med skolerne

Mads Dyhr-Rasmussens billede

Hej Henriette.

I sin tid, da login med UNI-login var en forsøgsordning, lavede vi en aftale med kommunens skolekonsulent om, at alle folkeskolerne i kommunen skulle være med i ordningen, og at skolerne skulle betale halvdelen af udgifterne til lån foretaget via UNI-login. Den aftale kører vi stadig med, og brugen er stødt stigende :-)

VH Mads

Vi betaler

Sonny Hansens billede

Hej Henriette

Vi har besluttet at betale (indtil videre) - det handler om tilgængelighed og at vi aktivt bruger bøger der også ligger på ereolen GO når vi har obligatoriske forløb for 3. klasser og 5. klasser.
Selvom det er en anseelig post har den endnu ikke væltet budgettet. Gør den det må vi revurdere og tale med skolerne.
/Sonny

Anne Hvilsteds billede

I Greve betaler biblioteket for skolernes adgang. Dog kun folkeskolerne. 

Mange hilsner Anne

Christine Kofoeds billede

Hej Henriette,
Her i Solrød har vi kun en enkelt skole med, som kan bruge unilogin. Det er lidt en forsøgsordning og de bruger det minimalt. Det er biblioteket som betaler.
kh. Christine