PROJEKTERFARINGER EFTERLYSES!

PrintPrint

Hos Odense og Roskilde Bibliotekerne efterlyser vi jeres erfaringer med internationale projektansøgninger – dem, som gav pote og i lige så høj grad dem, som fik et nej.

Vi vil gerne vide stort som småt: Hvordan arbejdede I med ansøgningerne? Hvor lang tid tog det? Og hvor mange var I om det? Hvad gjorde udslaget i, at I fik tilsagn om støtte? Og hvis det blev et nej eller I aldrig fik sendt ansøgningen afsted, hvad lå så måske til grund for dette?

Til Projekt SHERPA vil vi rigtig gerne blive klogere på alle de små og store internationale projekter, som de danske folkebiblioteker har haft i støbeskeen over de seneste 2-3 år.

Vi håber, I vil dele jeres erfaringer og gøre os klogere i denne tråd eller med én af vores konsulenter: Charlotte Dale fra Odense Bibliotekerne, mail: cbd@odense.dk eller Martin Zandi fra Roskilde Bibliotekerne, martinz@roskilde.dk