Vild med Film 2019

PrintPrint

Kære alle

Nu åbner tilmeldingen til årets Vild med Film. Som meldt ud i nyhedsbrevet, skal børnene i årets udgave ikke bare skrive om film, men faktisk producere dem selv. For at gøre arbejdet sjovt og forståeligt for både bibliotekarer og elever, har vi udviklet et grundigt og tilgængeligt forløb med materialer, som gør videoarbejdet helt konkret - så frygt ej, materialet er udarbejdet med det in mente, at de fleste børnebibbere naturligvis ikke har videoproduktion øverst på CV'et.

Indtil videre har vi information klar til jer, samt plakat og flyer. Find det her. Skolebrev/skoleinvitation følger i næste uge (19). 

Tilmelding af jeres bibliotek sker her. Tilmelding af klasser sker her.

Deadlines er som følger:

I som bibliotek skal senest tilmelde jer 21. juni

Skolerne tilmelder sig hos jer på det lokale bibliotek senest 27. juni.

Senest 1. juli 2019 skal Biblo have information fra jer på biblioteket om, hvor mange skoleklasser, I får på besøg.

OBS: Skolerne skal altså inviteres og tilmelde sig inden sommerferien.

Bedste Hilsner Anne Sofie

Kommentarer

Skolebrevet er tilgængeligt

Anne Sofie Cramer Rasmussens billede

Kære alle

Så ligger skabelon til skolebrevet klar, så I kan begynde at invitere en masse glade skoleklasser:)

Vild med film 2019

Karin Husted Larsens billede

Jeg håber vi snarest kan få mere at vide om, hvordan afviklingen af forløbet på biblioteket skal foregå. Hvornår regner I med at materialet er tilgængeligt her på siden?. Det er for sent at skulle sætte sig ind i materialet efter sommerferien, når børnene kommer til workshops lige om lidt.

Hilsen Karin, KøgeBibliotekerne

Kommer i uge 23/24

Anne Sofie Cramer Rasmussens billede

Kære Karin

Jeg ville så mægtig gerne kunne uploade alle materialerne nu, men vi har desværre både fra Biblos side og Busters side været lidt uheldige med sygdom. Derfor er tidsplanen skredet en smule. Målet er, at der kommer workshopvejledning til bibliotekarerne samt lærervejledning i uge 23, så der er tid til at kigge lidt på det inden sommerferien:)

Workshopmanual klar

Anne Sofie Cramer Rasmussens billede

Hejsa Karin

Workshopmanualen ligger nu klar lige her:) CPH:DOX everyday er desvære forsinket med lærervejledningen, men vi krydser fingre for, at den kommer i næste uge.

Hej Anne Sofie

Karin Husted Larsens billede

Hej Anne Sofie

Tak for at materialet allerede er her. Det er vi glade for:)

Her har vi snakket om en anden ting:
Bliver der noget for "de frie børn" under Vild med film i år?

De plejer jo at kunne anmelde film og vinde præmier.

Hilsen Karin

Ingen fritidskonkurrence

Anne Sofie Cramer Rasmussens billede

Kære Karin

Jeg er simpelthen så glad for at du spørger! Vi har nemlig været MEGET i tvivl om, i hvor høj grad vi har skulle kommunikere, at der ikke er en fritidskonkurrence i år, da tidligere år har vist, at langt størstedelen af de deltagende børn kom fra skolekonkurrencen, så vi var usikre på, hvor meget opmærksomhed der faktisk var på fritidskonkurrencen.

Men i år er i høj grad et forsøgsår, hvor 1: børnene skal ikke anmelde men blive klogere på at producere 2: vi satser benhårdt på skolekonkurrencen og ser, om vi kommer til at savne fritidskonkurrencen.

Så er vi meget klogere på "forsøget", når vi har evalueret efter kampagnen:)