Børnelitteraturen til debat (temadag)

Onsdag, 6. november 2019 - 9:30
Herning

Børnelitteraturen er ikke (kun), hvad den har været. Den breder sig ud over mange forskellige medier og platforme, udfolder sig i nye, hybride genrer og klyngeværker, udfordrer formater, er eksperimenterende, uregerlig og mystisk – både i form og indhold. På denne temadag udforsker vi sammen med tre oplægsholdere den anderledes, vilde, skæve, sære og svære børnelitteratur. Og vi debatterer de muligheder og udfordringer, den giver.

Dagens tre oplægsholdere er Sarah Mygind, som er postdoc på Institut for Kommunikation og Kultur – Litteraturhistorie og Børnelitteratur på Aarhus Universitet og bl.a. arbejder med børnelitteraturens forgreninger ud i andre former og medier; Kenneth Jakobsen Bøye, der er uddannet lærer og fagjournalist, i gang med at tage en master i Børns litteratur og medier på Aarhus Universitet og forfatter og redaktør ved forlaget Alinea; og Janne Højrup Nielsen, der ud over at være læreruddannet og ansat som børneformidler på Herning Bibliotek er ved at skrive en bog om børnelitteratur.

Oplæggene danner afsæt for erfaringsudveksling og debat om spørgsmål som f.eks.: Kan hybridformer og digitale eksperimenterer være en vej ind i læsningen for børn, der ellers lider af læsevægring? Er bibliotekerne og børneformidlerne klædt på til at håndtere de nye genrer og medier? Er forlagene? Hvordan kan man formidle en bog, man ikke engang selv helt forstår? Og er der overhovedet en efterspørgsel efter 'det anderledes' blandt børn og deres voksne, eller vil de i virkeligheden allerhelst have en klassisk børnebog?

Programmet for dagen vil blive lagt op her på siden medio oktober. Meld dig til med det samme – eller klik på ”Følg”, så får du besked, når der er nyt på siden.
 

Indsatsområdet ”Børn, litteratur og læsning”
Der er i disse år stort fokus på biblioteksformidling til børn og udvikling af biblioteks rolle i arbejdet med at understøtte børn i at læse, skrive og bruge sproget i hverdagen gennem mødet med litteratur. Herning Bibliotekerne igangsatte i foråret 2019 indsatsområdet ”Børn, litteratur og læsning” med det formål at styrke og udvikle bibliotekernes indsats over for børn. Målet er at sikre, at ”Børn, litteratur og læsning” gives særlig opmærksomhed, og at der udvikles en række tilbud, der sammen skaber mulighed for metodisk klarhed som en vej til at forankre viden og kompetencer i ny praksis.

Temadagen om børnelitteratur indgår i en række af i alt fem best practice- og temadage:

23.05.2019: Best practice inden for åben skole-tilbud

18.06.2019: Best practice inden for bibliotekers samarbejde med dagtilbud 

26.09.2019: Best practice - Læsning i familien og i fritiden

Temadage under overskriften ”børneformidlerens forståelse af egen rolle”:

6.11.2019: Temadag med fokus på litterær debat om børnelitteratur

19.11.2019: Temadag om den gode formidler

Ingen har postet indhold endnu.

Tilknytning

Målgruppe

Biblioteksansatte i Region Midtjylland, der arbejder med formidling til børn og unge.

Det praktiske

Afholdes

Onsdag, 6. november 2019 - 9:30 - 15:30

Adresse

Herning Bibliotekerne
Østergade 8
7400 Herning,
Danmark

Tilmelding

Pris

250,00 kr.

Pladser i alt

40

Ledige pladser

28

Tilmeldingsfrist

Fredag, 1. november 2019 - 12:00

Deltagere

I alt 12 deltagere

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne
Aarhus Kommunes Biblioteker
Skive Bibliotek
Skive Bibliotek
Viborg Bibliotekerne
Herning Bibliotekerne
Aarhus Kommunes Biblioteker
Viborg Bibliotekerne
Odder Bibliotek
Skive Bibliotek
Odder Bibliotek
Herning Bibliotekerne