Foto: Gentofte Bibliotekerne

Fordybelser – hvordan vinder bogen kampen mod Netflix?

Mandag, 2. september 2019 - 9:00
Hellerup

På denne temadag sætter vi fokus på voksnes læsevaner og muligheden for at påvirke dem.
 
Digitale streamingtjenester, sociale medier, podcasts og andre tidsrøvere konkurrerer om vores opmærksomhed, og det er et faktum, at vi i dag bruger mindre og mindre tid på at læse skønlitteratur. De mange skærme, vi omgiver os med, udfordrer vores evne til at fordybe os i læsning, men forskere pointerer, at det lykkeligvis er en evne, der kan trænes op igen. 

Forskning viser også, at læsning er den mest stressreducerende aktivitet med 68 % - mere effektiv end at gå tur i naturen, lytte til musik eller drikke en kop te eller kaffe - og at 30 minutters læsning, inden man falder i søvn, forbedrer kvaliteten og dermed udbyttet af ens søvn. Andre undersøgelser peger på, at læsning af skønlitteratur modvirker eller reducerer psykiske lidelser som depression og angst, og at læsning forebygger eller mindsker symptomerne ved Alzheimers. 

På denne temadag skal vi gå i dybden med læsningens kvaliteter og sammen udforske strategier for, hvordan biblioteket kan skabe mere rum til fordybet læsning i travle menneskers hverdag. 

Program for dagen:

08.45-09.00: Morgenmad

09.00-09.15: Velkommen og kort intro til projektet Fordybelser - læserum til det travle menneske v/ Christine Fur Fischer

09.15-10.15: Dr. Pæd. lektor Theresa Schilhab: Nye kognitions- og neurovidenskabelige studier viser, at tænkning og viden bygger på perceptuelle, multimodale, emotionelle og sansemotoriske processer. Kropslige erfaringer og vores sanser er dermed involveret i avancerede funktioner som sproglig mening og forståelse. Hvad betyder det for læsning af skønlitteratur? Får vi fx kropslige oplevelser af at læse? Og hvad sker der med kognition og tænkning, når vi læser mindre?

10.30-11.30: Ph.d.-stipendiat Kristiane Hauer: Læsning som fordybelsesrum - Hvad er det for en fordybelse, vi oplever, når vi læser? Og hvilken rolle spiller de konkrete rammer – tiden, stedet og den fysiske bog – for den fordybede læseoplevelse.

11.30-12.00: Frokost

12.00-13.00: Læseseance v/ projektgruppen bag projektet Fordybelser

13.00-14.00: Professor i litteratur og leder af forskningsprojektet ”Uses of Literature” 2016-2021 Anne-Marie Mai: Fordybelse - Hvordan vinder bogen kampen mod Netflix?

14.15-14.55: Projektet RO(man(TID) v/ litteraturformidler ved Vesthimmerlands Biblioteker Mette Drejer Jørgensen

14.55-15.00: Afrunding og farvel
 

Ingen har postet indhold endnu.

Tilknytning

Målgruppe

Temadagen henvender sig til alle biblioteksansatte, der vil vide mere om læsning og læsevaner.

Det praktiske

Afholdes

Mandag, 2. september 2019 - 9:00 - 15:00

Adresse

Gentofte Centralbibliotek
Øregårdssalen
Ahlmanns Allé 6
2900 Hellerup,
Danmark

Bemærkninger

Heldagstemadag. Der serveres morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe. Prisen dækker udelukkende forplejning. Der vil blive faktureret for den reelle udgift, hvorfor der kan blive opkrævet et lavere beløb end angivet.

 

Tilmelding

Pris

250,00 kr.

Pladser i alt

60

Ledige pladser

26

Tilmeldingsfrist

Mandag, 26. august 2019 - 12:00

Deltagere

I alt 34 deltagere

Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne
Københavns Biblioteker
Helsingør Kommunes Biblioteker
Vordingborg Bibliotekerne
Allerød Biblioteker
Halsnæs Kommune Bibliotekerne
Allerød Biblioteker
Køge Bibliotekerne
Køge Bibliotekerne
Halsnæs Kommune Bibliotekerne
Fredensborg Bibliotekerne
Frederikssund Bibliotekerne
Frederikssund Bibliotekerne
Københavns Biblioteker
Kalundborg Bibliotek
Furesø Bibliotek
Egedal Bibliotekerne
Rudersdal Bibliotekerne
Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker
Gladsaxe Bibliotekerne
Rudersdal Bibliotekerne
Gladsaxe Bibliotekerne
Fredensborg Bibliotekerne
Tårnby Kommunebiblioteker
Vallensbæk Bibliotek