Koordinatorrollen – mellem ledelse og udviklingsaktør
Foto: colourbox

Koordinatorrollen – mellem ledelse og udviklingsaktør

Onsdag, 23. november 2016 - 9:00
Roskilde

Roskilde Centralbibliotek inviterer til en temadag med fokus på at forstå og bruge koordinatorrollen i folkebibliotekerne.
 
Målgruppen er ledere og koordinatorer, som ønsker at blive klogere på rollen som koordinator og få værktøjer til hverdagen.

I vil på dagen få oplæg, som rammesætter koordinatorrollen og efterfølgende mulighed for at få defineret Jeres forståelse af opgaver og forventninger. 

Derfor har vi inviteret Sten Clod Poulsen og Claus Springborg til at bidrage med oplæg og processer. Sten har mange års erfaring med at uddanne koordinatorer og rådgive ledere om koordinatorrollen og har på den baggrund skrevet bogen Teamkoordinatoren, som I kan læse en anmeldelse af her.

Sten vil dels give oplæg som beskriver rollen og dels værktøjer til hvordan de mange opgaver kan gribes an – fra at motivere kollegaer til at arbejde med nærmeste leder og andre koordinatorer. Meget gerne baseret på, hvad I har lyst til at få belyst. Sten sørger for de faglige oplæg, mens Claus står for at binde oplæggene sammen og sørge for, at I får snakket sammen og sat oplæggene i relation til Jeres virkelighed. 

Om eftermiddagen vil fokus være på, hvordan man som koordinator motiverer kollegaerne uden at have et ledelsesmandat. Undervejs vil vi sørge for, at I får god mulighed for at udveksle erfaringer og viden med hinanden. Det er ikke et krav, at I møder op leder og koordinator sammen, men vi vil opfordre Jer til at benytte den enestående mulighed for sammen at få sat fokus de muligheder og udfordringer koordinatorrollen rummer.

09:00-9:30: Morgenkaffe 

09:30-09:45: Velkomst

09:45-10:15: Oplæg 1: Kontekst, opgaver og rammer: Koordinatoren som den tredie position i organisationen

  • Hvorfor etableres så mange team, projektgrupper og indsatsgrupper i den moderne organisation?
  • Forskelle og ligheder mellem koordinering og ledelse
  • Organisering af grænsefladerne mellem koordinatorer, kolleger og nærmeste ledere
  • Betydningen af veldefinerede arbejds- og udviklingsopgaver samt resultatambitioner til team, projektgrupper o.l. 
  • Hvad er det en koordinator kan når man ikke er ansat i en lederstilling
  • Betydningen af et nyt forum i organisationen: Koordinatorgruppen som et selvudviklende netværk og som et professionelt læringsfællesskab mht. koordinatorfunktionen. 
  • Vigtigheden af en evalueringskultur mht. indsatsresultater, som er primært faglig snarere end "Djøf-agtig"

10:15-10:30: Formiddagspause 

10:30-12:00: Guidet refleksion baseret på oplæg 1

12:00-13:00: Frokost

13:00-14:00: Oplæg 2: At motivere kolleger: Koordinatoren som en udviklingsaktør

  • Professionelle grupper bruger professionelle selvudviklingsmetoder
  • Fra snak til handling og videre til resultater
  • Indorganisering af læring og kompetenceudvikling i gruppen
  • Koordinatorens virkemidler
  • Afklaring af gensidig ansvarlighed i grupper
  • Koordinatorens personlige styrke forudsætter selvafklaring

14:00-14:15: Eftermiddagspause

14:00-15:30: Guidet refleksion baseret på oplæg 2

15:30-16:00: Afrunding og tak for i dag

Dagen er styret af Morten Skovvang, Roskilde bibliotekerne, som også er kontaktperson i forhold til spørgsmål og svar på dette tiltag. 
Du/I kan skrive eller ringe til Morten på: mortenskov@roskilde.dk, mobil: 20535068

 

Ingen har postet indhold endnu.

Der er ikke nogle indlæg i denne gruppe.

Der er ikke nogle dokumenter i denne gruppe.

Tilknytning

Målgruppe

Målgruppen er ledere og koordinatorer, som ønsker at blive klogere på rollen som koordinator og få værktøjer til hverdagen

Det praktiske

Afholdes

Onsdag, 23. november 2016 - 9:00 - 16:00

Kontaktperson

Adresse

Ragnarock
Museet for pop, rock og ungdomskultur
Rabalderstræde 16, Musicon
4000 Roskilde,
Danmark

Tilmelding

Pris

500,00 kr.

Tilmeldingsfrist

Mandag, 14. november 2016 - 12:00

Deltagere

I alt 27 deltagere

Københavns Biblioteker
Frederikssund Bibliotekerne
Greve Bibliotek
Kalundborg Bibliotek
Roskilde Bibliotekerne
Odense Bibliotekerne
Slagelse Bibliotekerne
Kalundborg Bibliotek
Slagelse Bibliotekerne
Kalundborg Bibliotek
Roskilde Bibliotekerne
Roskilde Bibliotekerne
Kalundborg Bibliotek
Roskilde Bibliotekerne
Roskilde Bibliotekerne
Roskilde Bibliotekerne
Køge Bibliotekerne
Roskilde Bibliotekerne
Næstved Bibliotek Og Borgerservice
Greve Bibliotek
Greve Bibliotek
Solrød Bibliotek
Greve Bibliotek
Furesø Bibliotek
Solrød Bibliotek